Skilsmisse, bodeling og samlivsophør - advokat med speciale i familieret
En skilsmisse eller separation er en af livets mest indgribende beslutninger - både følelsesmæssigt og økonomisk. Jeg hjælper dig med at navigere processen og sikre, at dine rettigheder og interesser bliver varetaget. Med min kombination af juridisk ekspertise og finansiel baggrund rådgiver jeg om hele forløbet - fra separation til endelig bodeling.
Bodeling - fordeling af jeres fælles formue
Bodelingen er den økonomiske opgørelse, der fastlægger, hvordan jeres formue, gæld og aktiver fordeles. Det er ofte den mest komplekse del af en skilsmisse, og fejl kan have store økonomiske konsekvenser. Jeg hjælper med:
Opgørelse af fællesbo og særeje
Fordeling af fast ejendom, bil, opsparing og pension
Vurdering af skævdeling og særejeaftaler
Udarbejdelse af bodelingsaftale
Pension ved skilsmisse
Pension er ofte et de mere komplicerede områder ved en skilsmisse. Selvom pensionsordninger som udgangspunkt ikke skal deles ved skilsmisse, gælder der en række undtagelser, som kan få stor økonomisk betydning. Med min finansielle baggrund, kan jeg tilbyde kvalificeret og målrettet rådgivning på området.
Samlivsophør for ugifte
Hvis I har boet sammen uden at være gift, gælder andre regler end ved skilsmisse. Ugifte samlevende har ikke automatisk ret til deling af formue - det afhænger af ejerforhold, aftaler og eventuelle samejekontrakter. Jeg rådgiver om:
Fordeling af fælles bolig og ejendele
Samejeoverenskomster og ejerforhold
Kompensationskrav ved samlivsophør
Aftaler om børn og økonomi
Ægtefællebidrag
I forbindelse med en skilsmisse kan der fastsættes ægtefællebidrag, hvis den ene part har et forsørgelsesbehov og den anden har evnen til at betale. Bidraget afhænger af ægteskabets varighed, parternes indkomst og den enkelte situation. Jeg hjælper med at vurdere, om du har ret til bidrag eller om du kan blive pålagt at betale bidrag.
Hvornår bør du kontakte en advokat?
Jo tidligere du søger rådgivning, desto bedre kan dine interesser beskyttes. Kontakt mig hvis:
Du overvejer skilsmisse eller separation
Du har modtaget en anmodning om skilsmisse fra din ægtefælle
I er uenige om boligen, pensionen eller andre aktiver
Du har brug for hjælp til at forstå dine rettigheder ved bodeling
Du er samlevende og står over for et brud
Du ønsker en vurdering af din økonomiske situation efter en skilsmisse
Skilsmisse og separation
I Danmark kan ægtefæller søge direkte skilsmisse, hvis begge er enige. Er der uenighed, kan man først søge separation, som efter seks måneder kan omdannes til skilsmisse. Jeg rådgiver om:
Betingelser for skilsmisse og separation
Ansøgning via Familieretshuset
Vilkårsforhandling om ægtefællebidrag og bolig
Midlertidige afgørelser under skilsmisseprocessen
Book en samtale
Står du over for en skilsmisse, separation eller samlivsophør? Kontakt mig for en uforpligtende samtale, hvor vi gennemgår din situation og finder den bedste vej frem.